Fiskeriet

Find fisken

Jeg har fisket (sporadisk) siden jeg var barn. Det startede i det små, den lokale mose eller en havn i nærheden, når lejlighed bød sig.

Senere fiskede jeg, til stor fornøjelse for os begge, med min far, iPut&Take søer på sjælland, eller på bådture på Øresund og Storebælt.

Jeg fortsatte Put&Take fiskeriet i mange år, men for 8-9 år siden fik jeg købt mig et par vaders og forsøgte mig med saltvandet på de danske kyster.

Siden har det været min favorit, og jeg bruge alle de timer jeg kan finde i jagten på havets "sølvtøj" havørreden.

Ved vandet!


Det er ofte svaret hvis man spørger i diverse Facebookgrupper til det bedste sted at finde fisk.
Og det er rigtigt. For at finde fisk skal man lede i vandet. Længe. Mange steder.
Jeg forsøger at holde et begrænset antal yndlingspladser, men der kommer hele tiden nye til:

Tips fra venner, et sted man er kommet forbi, eller noget man har spottet på Google Maps.

Men man skal kende sine pladser for at være der på rette tid. Det slås jeg stadig med.

FJORDENE


Det hele startede i fjordene.
Efter et par guidede ture (Isefjord og på Røsnæs) startede jeg med at affiske steder jeg kunne finde vis diverse hjemmesider (tak til Lars (seatrout4you.com))
Langsomt fandt jeg, ved hjælp af bil, ben og Google maps, flere steder, og de fleste besøger jeg stadig regelmæssigt.
Jeg foretrækker af en eller anden grund (rygvind?) vestsiden af fjorden, hvor der er mange gode steder.
Østsiden besøges dog også flittigt.
Roskilde Fjord kan jeg ikke rigtig få "hul på". Den er på mange måder anderledes fiskevand end Isefjord. Men jeg prøver fortsat at finde de rigtige steder.

VESTSJÆLLAND


Min første "rigtige" kystfisketur
var til Røsnæs (billedet).

Der er desværre langt, men jeg kommer der stadig af og til.
Jeg har fundet nogle fine steder på vestsjællands kyst (tak til guiderne hos Høng Sprotsfiskerforening som stillede guide til rådighed under et
Fishing Zealand arrangement)

NORDKYSTEN


Den sjællandske nordkyst er en perlerække af gode fiskesteder. Jeg kommer der mere og mere (bl.a. fordi der ikke er så langt som til visse andre af mine "spots").


Det er (næsten) altid til at finde et sted hvor bølger og vind tillader fiskeri, og hvor bundforholdene er som man ønsker.

Om der så er fisk er en anden sag, men jeg har fanget mange fine fisk dér.